Tålmodighed er en dyd!!!

JUBIIII..................................

Bukker og nejer af taknemlighed til Rema 1000...

Har LÆNGE gerne ville ha en pude med dyre print, meeeeen prisen har også holdt mig fra det - Det er jo bare en dille - og kan ske om 6 mdr. gider jeg ikke se på den mere, så 600 gode danske kr, bare for meget for en sofa pude!!!

Men når Rema kommer på banen  - kan selv min nærighed være med - and a dream come true..... Trallalalala....

Av min tand

Sider lige så stille i min sofa og venter på at de sidst indtaget smertestillende piller skal virke, så jeg igen kan holde mine tænder ud - misunder lidt mine bedsteforældre, der kan tage deres ud - ville være enormt praktisk og dejligt lige i øjeblikket, hvor jeg har den vildeste tandpine og min tandlæge holder ferie.....
Nå men når jeg alligevel bare sider her i min sofa, så tænker man (læs jeg) jo... sider og tænker på de mennesker, som har krydset mit liv gennem tiden. Venner og veninder, folk er kommet og gået.... Men sjovt så lidt af dem jeg egentligt savner?! Er det mig der er en kold skid - ud af øje, ude af sind.... Eller er det bare fordi da vi gled fra hinanden, var venskaberne slut?! vi kunne ikke bruge hinanden til mere i det her liv eller hverfalde på det givende tidspunkt?? Krydser der så mange mennesker vores liv, som vi har brug for i en kortere periode, for at når de så har lært,  vist, givet os det de skulle og omvendt, så er det tid til at rykke videre?? Der har aldrig været nogen dramatisk afslutning - det er ligesom bare faldet naturligt at tingene er gledet ud i sandet stille og roligt.... Det har alle sammen været nogle fantastiske mennesker, som jeg har haft det SÅ sjovt med, lutter smukke minder der toner frem på nethinden og alle har ydet deres bidrag til at være den jeg er i dag... Nogle af de mennesker, som glider ud - kommer lige så stille ind igen - nogen er der gået 20 år siden jeg sidst har set, andre er der kun gået 2 år... nogen af dem gør det rigtig godt at se igen - andre kan jeg bare mærke dem er der ikke - For at være rigtig barsk  - bare ikke plads til mit liv mere.... Men der er også nogle ganske få stykker, som har været i mit liv i mange mange år. Min datters far har været en af mine bedste venner, min klippe, som altid bare har været der - siden teenager årene og indtil der gik projekt barn i den, vi er nok ikke hinandens bedste venner mere, men vi er venner!! Også lidt sjovt at, da min datters far og jeg røg fra hinanden, måtte konstanter, at bare fordi man får barn med ens bedste ven betyder det ikke nødvendigvis at man er ment to be, så går der ca. 6 mdr. og ind kommer der et nyt menneske i mit liv,som bliver min nye klippe - ham jeg læner mig op af når alt går galt, ham der bare er der!!! så har jeg min smukke Vejle/Oslo/Horsens/ snart Århus veninde, vi har snart 15 - 18 års historie der binder os sammen - og der er uden tvivl ikke noget menneske, som kender mig så godt, som hun gør og lige nettop hende, hun forsvinder aldrig - kan ikke forstille mig hvad der skulle ske i hvert vores liv, som ville gøre vi gled fra hinanden?! Men der er også alle facebook vennerne, mange af dem er mennesker jeg aldrig ser i den virkelige verden, men holder af rigtig mange af dem - syntes de er nogle fantastiske in sperende mennesker, som jeg heller ikke kunne tænke mig at undvære - de der små opslag fra.... men at mennesker kommer og går i vores liv - betyder vel bare at vi er levende mennesker, som udvikler os hele livet igennem og derfor ryger gennem forskellige stadier af livet - det er jo også det der gør mennesker intrasante, at vi udvikler os ??!!

Bliver mor glad i mit hovede....

Hopper rundt med små kække rejehop... endnu en skøn weekend med min dejlig datter og fantastiske kæreste er overstået.....

Jeg elsker den måde, som de to mennesker, som begge to er SÅ SUPER VIGTIGE i mit liv, stille og roligt, i deres helt eget tempo, finder hinanden...

Jeg elsker at ham den skønne kun lige er ude af døren før min datter - håbe fuldt spørg - Han kommer igen i morgen Ikk` mor?? Bare fordi hun har valgt at lukke ham ind i hendes lille hjerte - sukker dybt og er evigt taknemmelig over at det går så nemt - at han er det fantastiske menneske, der forstår at give hende plads til at være den hun er og ikke er ham der kommer og vil ændre på hende eller os - men samtidig med heller ikke er bange for at træde i karakter og være voksen over for hende, på den super fede måde.  

Føler mig umådelig heldig over de to er mine, det er de to fantastiske skønne mennesker, som jeg skal dele resten af mit liv med, dele store og små oplevelser med.

Min datter sagde en dag til mig, Mor vi er en familie os tre ikk´?? Jo, lille skat det er vi 

Det hele lyder måske meget rosen rødt, men det er det også - Det er ikke kun en forelskelse mellem to mennesker der vokser og bliver støre og dybere, det er lige så meget forholdet mellem en lille pige på 5 år ( som kan være en strid banan ) og en mand, som jeg har valgt skal være en del af vores liv - som ligeledes vokser og bliver støre - og jeg er hende den heldige, som til dels forlov til at se det forhold udvikle sig, mens jeg selv er en stor del af det <3 <3 <3

Så er Januar kommet godt igang og rigtig godt nytår til alle i cyber!!! Har brugt de sidste dage til at reflektere lidt over året der er gået - 2011 - Helt sikkert et år, som jeg aldrig glemmer, det her gjort ondt, det har vist tænder og det har været grimt...

Min bedste veninde døde i marts, pludselig og uventet. Det gjorde så ondt - har aldrig i hele mit liv prøvet noget ligende.... Savner hende stadig rigtig rigtig meget.

Min kæreste og jeg gled hen over foråret og sommeren længere og længere fra hinnanden, for så i starten af efteråret han meddelte pause - PAUSE hvad fanden er PAUSE??? jeg har ikke holdt pause med nogen siden 10 kl, vidste ikke hvad manden mente, men jeg var skide desp. og enormt forelsket og ville ham bare så meget, så jeg sagde okay, vi knalder ikke med andre, men så kan vi da godt pause!! Det viste sig så efter et par måneder  - Det kan jeg slet ikke finde udaf det der pause, måske også fordi jeg ikke helt ved hvad det er?! så jeg besluttede mig for at trække den berømte streg i sandet og sige stop - uanset hvor ondt det gjorde, så STOP!!!

2011 var også året hvor finanskrisen ramte mig personligt, fra at ha været noget der blev talt om i tv, i frokostruemmet på arbejde, læst om i aviserne, blev jeg ramt personligt - ikke personligt ment, det var det min cheff sagde  - da krisen ramte mig, men den ramte mig, mig, mig der elskede mit job, mig, der ikke kan finde ud af at gå hjemme Ohhh FÅRK - den ramte mig!!!!

Så 2011 har været rigtig rigtig hård at komme igennem, men set i bakspejlet, har 2011 også haft sine øjeblikke, som gjorde mig lykkelig - de øjeblikke, som jeg kigger tilbage på og mærker varme brede sig i min lille krop. Fx da jeg løb over målstregen, ved mit første løb og et minut efter kom min veninde ind¨, vi kiggede på hinanden og sagde  - Vi gjorde det sq det var lykke!!
Da jeg sad på Fuerteventura i December nød solen og kiggede på min datter, der legede lykkeligt med en flok andre børn i poolen, det var også lykke! Da jeg en uge senere flyttede ind i mit nye lejede hus, var jeg også lykkelig...

Det gamle ordsprog, som siger det du ikke dør af gør dig stærkere... Kan kun sige det holder  - når tingene gør mere end almideligt ondt i sjælen, ligger man også meget mere mærke til de tinge der bare opfylder en med lykke og varme igen... og Jeg er kommet så meget stærkere ud af 2011 end jeg gik ind i det. Nu er det 2012 der bare kan komme an - jeg er rustet til fingerspidserne.... møz